Barbering - en oplevelse?

Jeg har gennem længere tid ikke været helt tilfreds med min huds tilstand når jeg har barberet mig med min gode gamle Mach 3.

Som enhver god nørd valgte jeg selvfølgelig at google lidt om emnet. Efter at have set en bunke YouTube-video'er (ja, om barbering; de findes!) besluttede jeg mig for at kaste mig ud i det helt store udstyrscirkus.

Jeg anskaffede mig en barberbørste af grævlingehår, en Merkur Progress skraber og noget barbercreme på tube, after shave balsam og pre-shave creme fra Proraso.

Barbering er ikke længere noget der tager 5 minutter, men til gengæld er det blevet et hyggeligt ritual, og huden på mine kinder føles ikke som det rene sandpapir bagefter. Der er dog lang vej endnu til jeg bliver rigtig god til at håndtere sådan en et-bladet skraber, så der er stadig lidt helligdage og områder, der skal have et par forsøg, men som alle håndværk, så tager det lidt tid at lære det.

Og så er det selvfølgelig både billigere (i længden :), og mere miljøvenligt at gå fra de tre-bladede Mach3-kassetter til simple metalblade og fra trykdåserne til almindelig barbercreme på tube.

Tags:

Add new comment