registrant.dk

Guan har valgt at tage den helt store pakke tudekiks frem, så jeg tænkte at jeg lige ville offentliggøre den mail jeg sendte til ITST og CC'ede registrant.dk på.

Man kan ikke både blæse og have mel i munden. Hvis man kalder sin forening for "Foreningen af Danske Domæneregistranter", så kan man sgu ikke være oprettet med det ene formål at vælte dk-hostmaster. Det er simpelt hen for tyndt at signalere at man repræsenterer danske domæneregistranter, uden nødvendigvis at gøre det.

Til Guan: Hvis i havde kaldt foreningen "Danske Domæneregistranter for dotDK" ville sagen nok være en anden, men i kan ikke være en forbrugerforening uden at repræsentere den bredest mulige kreds af forbrugerne.

Her er min mail:


Date: Mon, 11 Aug 2008 11:54:01 +0200
From: Andreas Plesner Jacobsen
To: Henriette Stang Hellen (ITST)
Cc: info@registrant.dk
Subject: Foreningen af Danske Domæneregistranter

Til den ansvarlige for udbuddet af DK-domænet.

For at undgå eventuelle misforståelser vil jeg blot gøre opmærksom på at
på trods af mit medlemsskab i Foreningen af Danske Domæneregistranter,
er jeg ikke enig i foreningens beslutning om at støtte dotDK. Med denne
mail vil jeg sikre at den udbudsansvarlige er klar over at foreningen er
stiftet meget sent i forløbet, og på ingen måde repræsenterede et bredt
udsnit af de danske registranter på stiftelsestidspunktet, hvor det også
blev besluttet at udtale støtte til dotDK.

Jeg synes det er alt for tidligt at udtale støtte til en forening, der
endnu ikke har afholdt sin stiftende generalforsamling, og vist handling
bag de løfter om brugerindflydelse, der er givet.

--
Andreas

Add new comment